Mød full stack developer Jonas Friis Riismøller
Udvikling af skræddersyede softwareløsninger, gode kolleger og muligheden for at arbejde i og udvide sin tech stack med de nyeste teknologier er blandt de vigtigste årsager til, at Jonas Friis Riismøller har valgt Uptime Development som sin nye arbejdsplads.
30-årige Jonas Friis Riismøller er uddannet Multimediedesigner på Københavns Erhvervsakademi. For godt to år siden rykkede han teltpælene op og flyttede til Vejle sammen med konen, der havde fået job hos LEGO.
- Jeg har i mine to første år i det jyske arbejdet som frontend udvikler hos et bureau i Aarhus, der er specialiseret i webshops. Det har været spændende, men jeg er glad for, at jeg nu er landet i et job som full stack developer, hvor jeg skal arbejde med flere forskellige løsninger, og hvor jeg kan tage cyklen til kontoret i Dandy Business Park, fortæller Jonas Friis Riismøller.
Fordybelse og forståelse giver de bedste løsninger
Uptimes nye full stack developer er drevet af at udvikle løsninger, der skaber værdi for kunderne. Fundamentet er en solid tech stack, en god forståelse for kundens behov og evnen til at fordybe sig i opgaven.
- Jeg kan godt lide at blive udfordret af opgaver, hvor jeg skal tænke mig godt om for at levere en løsning, der rammer kundens behov. I øjeblikket arbejder jeg for eksempel på en integrationsløsning, der automatiserer manuelle arbejdsprocesser. Det er en spændende opgave, fortæller Jonas Friis Riismøller, der glæder sig til at bygge videre på sin tech stack.
- I takt med at jeg får mere erfaring, kan jeg udvikle løsninger med større kompleksitet i samarbejde med mine dygtige kolleger, der aldrig tøver med at give et godt råd eller diskutere hvilken løsning, der passer bedst til opgaven. Det er fedt, at jeg i Uptime har mulighed for at lære af mine mere erfarne kolleger og på den måde udvide min tech stack, forklarer Uptimes nye full stack developer.
En genial arbejdsplads
Jonas Friis Riismøller lægger ikke skjul på, at han er glad for sine nye kolleger og den kultur, der omfavner Uptime.
- Som arbejdsplads er Uptime, som jeg havde forestillet mig efter jobsamtalerne. Her er dygtige kolleger, vildt spændende arbejdsopgaver og en god, løssluppen stemning, hvor der er plads til at være den, du er.
- Mange af mine kolleger har været her i mange år. Det giver ro og en masse viden, der er dybt forankret i virksomheden. Vi arbejder i de nyeste teknologier, koncentreret og meget professionelt. Men der er også plads til en god snak og en kamp på bordtennisbordet efter frokost. I det hele taget er jeg rigtig glad for at være startet i Uptime. Jeg har allerede har fundet mig godt til rette, og arbejdet lever op til alle mine forventninger, understreger Jonas Friis Riismøller, full stack developer i Uptime.
"- Jeg kan godt lide at blive udfordret af opgaver, hvor jeg skal tænke mig godt om for at levere en løsning, der rammer kundens behov. I øjeblikket arbejder jeg for eksempel på en integrationsløsning, der automatiserer manuelle arbejdsprocesser. Det er en spændende opgave, fortæller Jonas Friis Riismøller, der glæder sig til at bygge videre på sin tech stack."
Løsninger vi har udviklet
Vil du høre mere?
Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres næste IT-projekt.