MySelfie softwareudvikling

Leverandøren af selfiekameraer Myselfie har valgt Uptime Development som udviklingspartner, og det har øget brugervenligheden for gæsterne, optimeret softwaren, og parterne har sammen skabt nye features, der gør oplevelsen endnu sjovere.

- Deres gode renommé var den primære grund til, at vi valgte Uptime Development. De er meget fleksible, har stor kapacitet og kan skrue op og ned i andet niveau, end vi selv kan. Og så har de været gode til at allokere de rigtige folk til de rigtige udviklingsopgaver.

THOMAS BENNEDSEN

Stifter af Myselfie

Den landskendte photo booth, Myselfie, skaber oplevelser og minder for mange tusinde danskere om året. Teknologisk bruges der én løsning til selve photo boothen og en anden cloudløsning til billederne.
Til softwaren på kameraet benytter Myselfie sig af en ekstern leverandør, og da den tidligere leverandør ville skalere i en anden retning, valgte Thomas Bennedsen og holdet bag Myselfie Uptime Development til at overtage Android-styresystemet på kameraerne.

Uptime Development har blandt andet været med til at udvikle nye features til photo boothen, der skal gøre vejen mellem at gæsterne knipser billedet, til de står med det digitalt i hånden kortere, forklarer Thomas Bennedsen.


God samarbejdspartner i udviklingsprocessen

– Systemet skal ikke kun spille dér, hvor gæsten står og tager et billede. Vi skal også kigge på, hvordan vi udvikler oplevelsen, øger sikkerheden, og hvordan vi sikrer os, at alle billederne bliver tømt korrekt og lagt i skyen, siger han og fortsætter:

– Kunden oplever det nødvendigvis ikke, men det er sindssygt vigtigt, at alle features kommer sikkert ud, og alting virker, som det skal. Her er det essentielt med en god leverandør som Uptime Development, siger han.

Udviklingen af de nye features har stået på det seneste halve år i tæt samarbejde, og fleksibiliteten har været central for Myselfie, fordi der i sådan en proces nemt kan opstå problemer og fejl.

– Hver gang man udvikler produkter som vores, er der risiko for, at nogle ting kan gå galt, og så er det fedt, at Uptime Development kan hjælpe med at løse de problemer, og vi ikke står alene med det. Det har fungeret rigtig godt, fortæller Thomas Bennedsen.

Går en ekstra mil - også i weekenden

På det mere overordnede plan er det vigtigt for Thomas Bennedsen, at Uptimes medarbejdere har været gode til at sætte sig ind i Myselfies forretning, der primært opererer i weekenden, når folk holder arrangementer og fester.

– De har været rigtig fleksible med nogle enkelte brandslukningsopgaver, hvor vi virkelig havde en opgave, der skulle løses i en fart. De har villet gå den ekstra mil for os i stedet for at sige, at det løser vi på mandag. Det har været vigtigt for os og vores kunder, siger Thomas Bennedsen.

– Samarbejdet fungerer rigtig godt. Det er skønt at have en lokal, dansk leverandør. Det betyder meget, at man kan mødes og snakke nogle udfordringer igennem, når der er noget, vi har været uenige om eller ser på forskellige måder. Vi er en lidt skæv kunde, som laver ting, der ikke er set før, og derfor lidt mere sporadiske i vores ønsker. Det har de leveret på, fortæller Thomas Bennedsen, stifter af Myselfie.

Vil du høre mere?

Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i mål med jeres næste IT-projekt.